Kigger man på alkoholforbruget blandt unge mennesker i Europa, ligger danskerne rekordhøjt, men det er ikke uden konsekvenser. Flere organisationer understreger behovet for lovmæssige tiltag for at forebygge fremtidige ulykker hos unge.

Af Lavrentija Søndergaard

Orliina er 20 år og går i gymnasiet, da han brækker ryggen efter en tur i byen

Da Orliina slår øjnene op, ved han først ikke, hvor han er. Han ligger ned, og det eneste, han kan se, er det gule og dovne lys fra en lampe over ham. Det går op for ham, at han ligger på en båre.

”Shit…” er det eneste der går gennem hans hoved. 

Båren ruller hen ad hospitalsgangen, og lampen i loftet forsvinder og bliver erstattet af en ny præcis magen til. Og en til og en til. Det er det eneste, Orliina ser, og det eneste, han fokuserer på. Omkring sig hører han lyden af stemmer, som han ikke genkender.

”Du skal lige opereres,” hører han fra en af mændene, der går ved hans side. En læge, en ambulancefører eller en portør. Det ved Orliina ikke.

Men han forstår slet ikke alvoren af de ord, der lige er blevet sagt.

”Nej det passer ikke så godt lige nu,” får han svaret. ”Jeg skal til eksamen snart.”

Meget mere får han ikke sagt, så mister han igen bevidstheden, som han bliver rullet ind på operationsstuen.

Hvad 20-årige Orliina Pot Knudsen ikke ved endnu er, at han har brækket ryggen og kommer til at sidde i kørestol måske resten af sit liv. Da han planlagde en hyggelig aften i byen med sine venner, havde han aldrig forestillet sig, at det ville ende i en voldsom ulykke. Men faktisk står han ikke alene, når det kommer til alkoholrelaterede ulykker. 

Alkohol dræber

Det er ikke nogen nyhed, at unge danskere drikker meget. Set i sammenligning med europæiske lande har de førstepladsen i at drikke både mest og oftest. I en rapport fra Alkohol og Samfund ses det, at 74 % af de unge danskere har drukket alkohol indenfor den seneste måned, mens gennemsnittet i Europa ligger på 47 %. Samtidig drikker de unge danskere også langt mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler et voksent menneske at drikke på én aften, nemlig 4 genstande. Her ligger gennemsnittet for unge danskere på 5,7, og det gør, at det øger de unges risiko for ulykker.

I en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed vurderes det, at ca. 30.000 unge mellem 15-24 år har været på skadestuen inden for det sidste år grundet alkohol. Det sker ifølge rapporten, fordi man ved en promille på bare 0,5 får en øget risikovillighed samt forværring af motorik og balance. Derfor ser man flere ulykker ske i sammenhæng med alkohol. 

Og tallet er stigende. Ifølge en anden rapport fra Sundhedsdatastyrelsen er antallet af personer i aldersgruppen 15-24 år, der har alkoholrelaterede hospitalskontakter steget med 18 %. I perioden fra 2014-2018. Samtidig er alkohol også skyld i, at der i gennemsnit dør én ung om måneden.

Men hvorfor unge danskere har et behov for alkoholen i så høj grad, at de kommer til skade af det, har lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Torben Bechmann et bud på. Ifølge ham skyldes det, at alkohol er så integreret en del af den danske kultur. 

”Det er kulturelt, og vi er jo kulturelle individer. Det er svært at sige nej til selskab, og der er jo en fællesskabsfornemmelse i at være sammen om at gøre noget. Så man kan sagtens være sammen uden alkohol, men der er jo noget særligt gyldigt ved, at man gør den samme ting og er fælles om det.”

Derudover peger Torben Bechmann også på, at der kan være et element af konkurrence mellem unge.

”Konkurrencen mellem venner spiller jo også ind. Den konkurrence, der er så omsiggribende på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, ser man pludselig også i vennegruppen om, hvem der kan drikke mest”.

Orliina har mistet førligheden fra hoften og ned

Ung, dum og smart

For Orliina har konkurrencen mellem vennerne også spillet en stor rolle for hans indtag af alkohol.

”Jeg tror, 9 ud af 10 aftener kørte jeg i 5. gear, og jeg husker, at i den periode handlede det bare om at drikke så meget som muligt,” fortæller han om at drikke især i sine teenageår.

Da Orliina starter i 10. klasse, skal han til at omgive sig med nye mennesker, som han ikke har kendt siden han var barn, og det skaber nogle helt nye rammer for ham. Der er mange fester, og når Orliina deltager, drikker han igennem. Han tænker ikke særligt over konsekvenserne og har svært ved at finde en grænse for, hvor meget han skal drikke.

Med egne ord drikker han hensynsløst for at være ung, dum og smart.

”Når man er teenager, så er alkohol noget, man enten vælger fra eller bare går med til. Og for mig handlede det om at vise sig frem eller være lidt sej. Jeg følte mig bare ikke særlig sej dagen efter.”

Tid til forandring

Freja Jørgensen er sundhedsfaglig konsulent i interesseorganisationen Alkohol & Samfund og beskæftiger sig med alkoholforebyggelse hos unge. Ifølge hende er det svært at forbygge ulykkerne aktivt, og derfor skal man lægge fokus et andet sted. 

”Man kan ikke bare gå rundt og sætte hegn alle steder for at forebygge ulykker. Eller det kan man godt, men hvis vi gerne vil ændre noget, bliver man nødt til at tage fat om roden på problemet.”

Sammenligner man Danmark med vores skandinaviske naboer Norge og Sverige er aldersgrænsen for køb af alkohol sat til 20 år for spiritus og 18 år for øl og vin. I disse to lande drikker de unge væsentlig mindre end i Danmark. Ifølge en OECD-rapport, der har målt forskellige landes alkoholindtag over 15 år, drikker en dansker gennemsnitlig 9,1 liter alkohol årligt, mens det i Norge er 6 liter og i Sverige er 7,1. Freja Jørgensen mener, at det derfor er den retning, Danmark også skal kigge i.

”Vi skal til at indrette samfundet således, at alkohol ikke fylder lige så meget, og det skal gøres ved at begrænse tilgængeligheden af alkohol,” forklarer hun, og fortsætter ”øl kan lige nu findes billigere end sodavand, og det hænger bare ikke sammen.”

Hos Alkohol & Samfund arbejder de på at få hævet aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år, hæve priserne på alkohol samt begrænse tidsrummet hvori man må udskænke alkohol på barer og diskoteker.

”Jeg vil gerne understrege, at det kræver lovmæssige greb,” afslutter Freja Jørgensen. 

Andre organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Trygfonden og Blå Kors arbejder for samme lovmæssige ændringer. 

Men ifølge lektor Torben Bechmann kan det være svært at ændre på.

”Man kan godt ønske sig noget andet, men det er jo svært at ophæve en kultur bare sådan lige. Og jeg tror ikke, at det ville give samme ro. Det er noget særligt, som alkohol kan, som gulerødder eller danskvand ikke kan, og det er at miste kontrollen en lille smule eller slappe lidt mere af, så nervøsiteten forsvinder.”

Et blackout senere

Den sommeraften, hvor Orliina er ude for sin ulykke, handler det også blot om at slappe af og hygge sig. Han får en besked fra en ven, og de beslutter sig for at mødes til et par øl med nogle andre venner. Ifølge Orliina selv er der lagt op til en stille og rolig aften. Hos en veninde drikker de et par øl og long island iced teas, og derefter beslutter han og en kammerat at tage på baren Susan Himmelblå lidt uden for centrum af Aalborg. Det er en populær bar, og stemningen er god. Det er i juni måned, så det er lyst og lunt nok til at sidde udenfor i T-shirt og shorts, og det gør de to venner.  På terrassen med udsigt over byen kan de sidde og nyde en summen af snak fra de andre borde. En bekymringsløs aften, fortæller Orliina.

Men selvom stemningen er god, går det alligevel galt på et tidspunkt. Orliina tager en slurk mere, der bliver til en øl mere og endnu en mere. Selvom det er svært for ham præcis at huske hvornår, får han alligevel krydset en grænse, hvor det ikke er til at styre længere. Det sidste, han husker, er, at han skriver til en af sine andre venner: ”Vi skal lige have én øl mere på Susan, så kommer vi hen til jer.” Så er resten af aftenen væk.

Det næste Orliina husker er lampen i loftet på hospitalsgangen. Et blackout har ryddet resten af aftenen, og han ved ikke, hvad der er sket, efter de drak den sidste øl på Susan Himmelblå. Orliinas blackout den aften er ikke det første, han har haft. Han beskriver, at han mange gange i løbet af sine teenageår har oplevet et blackout, men altid selv fundet hjem. 

”Mine venner har altid fortalt mig, at jeg er virkelig god til at finde hjem, når jeg er fuld,” fortæller han. 

Orliina finder ganske vist også næsten hjem den juniaften, for han bliver fundet for foden af sin trappeopgang og kørt på hospitalet. Han har brækket ryggen, bliver opereret, men mister alligevel førligheden i benene.

I dag sidder Orliina stadig i kørestol. Han har vænnet sig til sit nye liv og har i dag også et sundere forhold til alkohol.

”Når jeg tænker tilbage på de år, så kunne jeg godt føle, at jeg blev ekskluderet, hvis jeg ikke var med, men det har jeg fundet ud af, at sådan behøver det slet ikke at være,” siger han og afslutter: ”Men jeg er heller ikke bange for nye ulykker. Jeg er stadig frygtløs, bare i en kørestol … Frygtløs og lidt klogere, i en kørestol.”